Besøg VisitNyborgs hjemmeside
Udforsk vores udbud
Experience image
13 grønne oplevelseraf VisitNyborg
Folderen samler 13 oplevelser i naturen i Nyborg Kommune. De 13 oplevelser egner sig til en god gåtur. Nyborg Kommune er rig på et unikt samspil mellem de mange naturområder, bevaringsværdige landskaber og rige kulturarv som er karakteristisk for egnen. Denne folder er tænkt som en opfordring til at bruge naturen, de grønne områder og kulturlandskabet til oplevelser og som rekreation for krop og sjæl. Oplev det storslåede udsyn over Storebælt eller den eventyrlige stemning i en stille ådal med rislende vand, hvor vandmøllen i århundreder har været omdrejningspunktet. Du kan finde de mange grønne oplevelser, eller downloade folderen som pdf her ->
Fra 0 kr.
Experience image
Sprogøtur og byvandring i Nyborgaf VisitNyborg
Sprogø er en af de mest spændende småøer i Danmarkshistorien. Øen har været været brugt som fæstningsanlæg, har fredet natur og har været hjem for en række "utilpassede piger". Sprogø og Nyborg er tæt forbundne - både historisk og via Storebæltsforbindelsen. Derfor afslutter vi turen til Sprogø med en byvandring i Nyborgs historiske centrum samt et besøg i den historiske Borgmestergården fra starten af 1600-tallet. VisitNyborgs ture til Sprogø foregår til fods, udendørs på Sprogø. Praktisk info: Du kan læse mere om selve turen og hvad vi oplever på Sprogø her -> Vi beder dig have læst retningslinjerne inden bestilling. Dem kan du læse her -> Der er ikke toilet på Sprogø. Vi færdes kun udendørs på Sprogø - vi kommer ikke ind på selve Pigehjemmet. Vi færdes til fods. Turene er ikke egnede for gangbesværede. Kommende ture - datoer og tider i 2026 - forventes offentliggjort i januar måned. Du kan skrive dig op til at modtage VisitNyborgs nyhedsbrev. så får du besked på mail om turdatoer og salgsstart . OBS: Vi ved af erfaring, at der er stor efterspørgsel på turene. Har du ikke haft held til at købe en billet i første omgang, anbefaler vi, at du holder øje med siden løbende. Her vil eventuelle fejlbookinger eller ekstrature blive frigivet. Du kan klikke på: "Ingen passende datoer? Få besked" under kalenderen, og skrive dig op. Så modtager du besked når der frigives billetter. Vær opmærksom på, at dit tilsagn kun gemmes i begrænset tid.
Fra 495 kr.
Experience image
Velkommen til Nyborg - bustur for tilflyttereaf VisitNyborg
Velkommen til Nyborg. I Nyborg Kommune vil vi gerne gøre vores bedste for, at du og din familie føler jer hjemme. For at I hurtigt kan lære området at kende, håber vi, at I vil med på en bustur rundt i kommunen. Sådan bestiller du en billet Velkomstturen er en bustur, som tilbydes nye borgere i Nyborg Kommune. Alle nye borgere modtager en invitation via digital post, og tilmelding til turen foregår her på siden. Det er kun de datoer, der er ledige pladser på, som er aktive i kalenderen. Turene udbydes efter først-til-mølle-princippet. Har du yderligere spørgsmål til turene, kan du kontakte Susanne i Nyborg Kommunes Sekretariat på mail sun@nyborg.dk eller telefon 6333 6805. Praktisk info Tilflytterturene kører på følgende datoer: Lørdag 29. marts kl. 10.30 - 13.30 Lørdag 21. juni kl. 10.30 – 13.30 Lørdag 22. november kl. 10.30 – 13.30 Mødested på turene: Foran VisitNyborg, Torvet 2B, 5800 Nyborg (foran Nyborg Rådhus). Nærmeste p-plads og offentlige toilet er Nørrevoldgade 9 tæt på Rådhuset. På turene er det muligt at medtage rollator i bussen (du skal dog selv kunne gå ind i bussen ad bussens trin), og det er muligt at blive i bussen på hele turen. Der er elevator på Nyborg Rådhus ved ankomst til byrådssalen. Bliver du forhindret i at deltage, bedes du venligst melde afbud, så andre kan få plads på turen. Ved afbud på selve dagen eller dagen før, bedes du kontakte Pia Andersen som er guide på turen på mail pia@nyborg.dk.
Fra 0 kr.
Experience image
Deluxe caviar- og vinsmagning m. rundvisningaf By Stokkebye
Hvad er inkluderet 1,5 times guidet rundvisning samt vin- og caviarsmagning ved vinbonden En tur i vinmarken med indføring i økologisk dyrkning af druerne Historien om en drengedrøm, som er blevet til virkelighed Rundvisning i vineriet og introduktion til fremstillingen af de forskellige produkter Smagning af 4 forskellige vine samt 2 slags caviar; Baerii og Osietra Hvad skal der ske Kom på en rundvisning i vinmarken på Stokkebye vingård og vineriet, der er opført i den gamle kornlade fra 1931. Her bliver I indført i, hvordan druerne dyrkes økologisk og vinen laves så nænsomt som muligt . Det krydres med historien om rejsen fra at være Jacob Stokkebyes drengedrøm; om at stå med sin egen vin i hånden, til en af Danmarks største vingårde. I smager fire af vingårdens vine foruden Baerii- og Osietra caviar, som By Stokkebye selv forhandler. Bliv indført i caviarens forunderlige verden, og hvordan man udvælger caviar og bedst nyder de små, eksklusive æg. Jacob Stokkebye står selv for caviarfortællingen og har mere end 30 års erfaring inden for handel med caviar. Mød din vært Stokkebye Vingård drives af ægteparret Helle og Jacob Stokkebye. Helle blev i 2018 fuldtidsvinbonde, efter en karriere fra Udenrigsministeriet, FN og som selvstændig konsulent inden for bæredygtig forretningsdrift. Det har altid været Jacobs drøm at stå med sin egen vin i hånden. I 2012 blev det en realitet, hvor den første Stokkebye vin kom på flaske. Jacob er uddannet tjener og butler, og har arbejdet på Michelin-restauranter i både Danmark og udlandet. Siden 1997 har Jacob ligeledes drevet søsterselskabet Butler's Choice - en handelsvirksomhed inden for kvalitetsfødevarer. Firmaet By Stokkebye sælger også caviar, der kommer fra stør, der opdrættes i natursøer i Slesvig-Holsten. De eksklusive æg forarbejdes hos verdens ældste caviarhus i Hamburg.
Fra 650 kr.
Experience image
Vinsmagning og rundvisningaf By Stokkebye
Hvad er inkluderet 1,5 times guidet rundvisning og vinsmagning med vinbonden En tur i vinmarken med fortællinger om økologisk dyrkning af druerne Smagning af 4 forskellige vine samt brød Fortælling om, hvad de enkelte vine med fordel kan serveres til Indblik i en drengedrøm, som er blevet til virkelighed Rundvisning i vineriet og introduktion til fremstillingen af de forskellige vine Hvad skal der ske Tag med på en spændende rejse og hør historien om den danske, familieejede vingård Stokkebye, der startede som en drengedrøm, og nu er en af Danmarks største vingårde med 17.000 vinstokke. Undervejs skal du smage på de prisvindende vine, som fremstilles økologisk. Druerne høstes ved håndkraft, og nogle gange op til tre gange på den samme stok, for at opnå den højeste kvalitet. Det gør også, at de er på kortet hos nogle af landets førende gourmetrestauranter som Alchemist, Geranium, Jordnær, Falsled Kro og Rudolf Mathis i Kerteminde. Mød din vært Stokkebye Vingård drives af ægteparret Helle og Jacob Stokkebye. Helle blev i 2018 fuldtidsvinbonde, efter en karriere fra Udenrigsministeriet, FN og som selvstændig konsulent inden for bæredygtig forretningsdrift. Det har altid været Jacobs drøm at stå med sin egen vin i hånden. I 2012 blev det en realitet, hvor den første Stokkebye vin kom på flaske. Jacob er uddannet tjener og butler, og har arbejdet på Michelin-restauranter i både Danmark og udlandet. Siden 1997 har Jacob ligeledes drevet søsterselskabet Butler's Choice - en handelsvirksomhed inden for kvalitetsfødevarer. Firmaet By Stokkebye sælger også caviar, der kommer fra stør, der opdrættes i natursøer i Slesvig-Holsten. De eksklusive æg forarbejdes hos verdens ældste caviarhus i Hamburg.
Fra 450 kr.
Experience image
Netværksmøde for handels- og oplevelsesaktøreraf VisitNyborg
Er du aktør inden for turisme, event, kultur, handel og oplevelser i Nyborg Kommune, så kom og deltag i det fælles netværk. Dagens inspiration handler om hvordan vi i fællesskab bliver et godt sted at besøge - hvordan vi bliver endnu bedre værter. Dagens særlige gæst er Charlotte Emmery, guide, underviser, forfatter og direktør, Nordic Guide Academy. Charlotte fortæller på en inspirerende måde om, hvordan vi giver gæsten eller kunden det lille ekstra, der gør, at de husker os – og kommer tilbage. Dette uanset om vi til hverdag siger ”kunder” eller ”gæster”, om dem der træder ind gennem vores døre. Med værtskabskompasset får du et konkret værktøj til at målrette indsatsen i hverdagen og opbygge en kultur af nærvær og autenticitet. Oplægget tager afsæt i bogen ”Man synger da ikke på et universitet – en håndbog om værtskab” og kombinerer humor, faglighed og personlige erfaringer. Værtskab bliver bragt i øjenhøjde – og mødet handler om, hvordan vi kan inspirere hinanden til at løfte gæsteoplevelsen sammen. Hvordan vi kan gøre Nyborg til en levende by og kommune, som man besøger igen og igen. Mødet er en del af bymidtesamarbejdet i Fremtidens Fynske Bymidter, og er således medfinansieret af Den Europæiske Union.  Program for netværksmødet: Velkomst - vi samler tråden op fra tidligere møder og får en status.  Oplæg ved Charlotte Emmery. Netværk og vidensdeling Fælles afrunding – næste netværksmøde. Praktisk information: Dato: torsdag d. 29. januar 2026 Tid: kl. 8 til senest 9.30 Sted: Nyborg Rådhus, Torvet 1, Kantinen på. 2. sal Tilmelding: her på siden - vigtigt: alle der tilmelder sig indvilliger i at navn, virksomhed og mailadresse deles med de øvrige netværksdeltagere. Hvad så efter og mellem møderne: Formålet er at skabe et netværk på tværs af brancher i Nyborg Kommune, der kan arbejde med hinanden om at skabe oplevelser, der gør Nyborg til et fedt sted at opleve - både i hverdagen, til events og for turister. Vi afholder derfor løbende netværksarrangementer, hvor du både møder andre der engagerer sig i oplevelsesøkonomien, og hvor du også forventes at bidrage med din viden og dit engagement, som en aktiv del af Nyborgs nye oplevelsesnetværk. Netværket vil således også blive formet af de input og den dialog der opstår i relation til de strategiske udviklingsspor der blev præsenteret på første møde. Men det vil altid være op til dig, aktivt at gribe boldene og engagere dig i dialogen og udviklingen og få den til at leve i din virksomhed.
Fra 0 kr.
Cover image
Om VisitNyborg

VisitNyborg er Nyborg og Østfyns officielle turistorganisation. Vi leverer viden og inspiration til dit besøg.